Jeg vil bygge fremtiden

Dette essay blev brugt som motiveret ansøgning, da jeg skulle til optagelsessamtale på DTU Business for en plads på deres Executive MBA program - MMT.

I min barndoms sort/hvide univers eksisterede der to forskellige typer legekammerater. Der var dem, som legede med LEGO, og dem der byggede med LEGO. Den første gruppe samlede altid deres konstruktioner efter den medfølgende samlevejledning og måtte – som jeg husker det – ofte have deres mor eller far til at hjælpe med byggeriet. Efterfølgende kørte de rundt med deres biler og sagde lyde, eller de flyttede rundt på figurerne og lod som om, de talte sammen. Jeg havde svært ved at se, hvorfor det var nødvendigt at bruge LEGO til den slags leg, når nu både Mattel og Matchbox (nu også Mattel) havde sørget for legetøj til den slags børn.

Jeg hørte selvfølgelig til den sidste gruppe. Jeg var altid parat til at skille en nybygget konstruktion ad for at bygge en anden. Mine samlevejledninger blev brugt præcis en gang hver, så jeg kunne vise, hvor hurtigt jeg kunne samle mit nye legetøj. Herefter blev det hurtigt skilt ad og vejledningen gemt væk. For mig var det muligheden for at konstruere spændende og helt nye ting, der var det magiske ved LEGO.

(Der var også en mindre fraktion, som legede med Playmobil, men dem talte vi ikke med)

Senere i livet har jeg erkendt, at jeg har brug for mange forskellige legekammerater, hvis mine ideer skal føres ud i livet og blive til sund forretning.

Lige børn leger bedst, men skæve børn har det sjovere.
— ukendt

Jeg har altid opfattet mig selv som en kreativ person. Jeg går sjældent rundt uden blok og pen, for der dukker altid en ide op, når jeg mindst venter det. Mine notesbøger er fyldt med ideer til produkter og virksomheder, tegninger af møbler og natur, digte og små noveller. Der er så mange ting, der venter på at blive skabt, og jeg vil være med til at skabe dem.

Problemet med ideer er, at de ikke er noget værd i sig selv. Det er processen med at beskrive og konstruere slutproduktet, der skaber værdi fra en ide. Jeg håber at få mulighed for at lære mere om de processer, metoder og værktøjer, der sikrer denne værdi.

Af alle de ting jeg har været med til at bygge, er jeg mest stolt af virksomheden Infopaq, som jeg var med til at stifte i 1998. Vi var fire meget forskellige kammerater, der stiftede virksomheden for egne penge og med lånte computere. Vores mål var at blive verdens største medieovervågningsvirksomhed. I dag er Infopaq den største i Europa indenfor sit felt med 500 medarbejdere i seks lande.

Det var en fantastisk oplevelse at se vores drøm blive til virkelighed. Vi udviklede produkter og tjenester hurtigere end vores konkurrenter, og der gik ikke en dag uden, vi fik nye ideer til produkter og markeder, vi ville udforske og udfordre.

"den drøm, der kun forbli'r en drøm, den er en løgn"
— Lars Lilholt

Jeg har altid været drevet af en høj grad af nysgerrighed, og det har gennem livet givet mig lige dele muligheder og problemer. Et af de karaktertræk jeg er gladest for at besidde er, at jeg altid rejser mig op og kæmper videre fremad, når jeg bliver slået omkuld af problemer. Men det er hårdt at blive slået omkuld, og når jeg i fremtiden skal træffe valg, vil jeg gerne være bedre til at analysere situationer, før jeg kaster mig ud i dem. Det er en af de ting, jeg kan forbedre gennem uddannelse.

Min plan for fremtiden er, at jeg vil bidrage til at bygge flere innovative produkter. Inden 2015 planlægger jeg at etablere en virksomhed – et innovation lab – der skal hjælpe virksomheder og privatpersoner med at udvikle deres gode ideer til sund forretning. For at drive virksomheden har jeg brug for dybere viden om innovationsprocesser og forretningsudvikling. Desuden har jeg brug for partnere, der vil investere i virksomheden.

MMT er min adgangsbillet til viden, netværk og til en fremtid, jeg glæder mig til at bygge. At dedikere hver anden weekend i de næste to år til MMT er min investering i fremtiden.

"The best way to predict the future is to invent it."
— Alan Kay

Nikolaj Opstrup

2011.06.29

Posted in Blandet | 1 Comment

Min europæiske begrænsning

Europæer. Jo mere jeg smager på ordet, jo mere bliver det, hvad der definerer mig. Europa. Herfra min verden går.

Hele mit liv har jeg levet indenfor Europas grænser. Jeg er født og opvokset i Danmarks hovedstad København. De fleste af mine venner bor i hovedstadsområdet og min fjerneste (kendte) slægtning bor kun 250 km væk.

Gennem mit arbejde og mine studier har jeg mødt spændende mennesker fra hele verden. Fra Sydafrika i syd til Finland i nord, fra New Zealand i øst til USA og Canada i vest. Jeg kommunikerer dagligt via sociale medier med folk i hele verden. Alligevel kan jeg ikke komme i tanke om venner, der bor længere væk end 500 km fra København.

”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går.”
-- H.C. Andersen, "Danmark, mit Fædreland"

Vi rejste ikke meget, da jeg var barn. Min far var gymnasielærer og tog mig med på studieture til Prag, Budapest, Paris og London sammen med sine elever. Det var også ham, der tog mig med til Sverige og Norge, så jeg kunne lære at stå på ski.

Min mor og stedfar boede i perioder på amerikanske baser i Grønland, hvor jeg har besøgt dem i både Thule og Sønderstrømfjord. Geografisk set har jeg altså rejst på det nordamerikanske kontinent. Men Grønland er en del af det danske rigsfællesskab og hører rent geopolitisk til Europa. I mit mentale atlas deler Grønland altså grænser med Europa.

Som voksen har jeg rejst med min kone og vores børn til flere steder i Europa; sommerferier i Frankrig, Italien, Tyskland og England, vinterferier i Norge og Italien. Dejlige ferier med gode minder fra det Europa, jeg efterhånden kender så godt.

Det er flere årsager til denne europæiske afgrænsning af rejsemål. Da jeg voksede op i 70erne, var det ikke almindelig at rejse langt væk. Nogle få tog måske på charterferie med Spies til den spanske solkyst, mens de fleste blev hjemme i Danmark eller kørte sydpå til Tyskland med deres campingvogn. For de fleste handlede det langt ind i 80erne om, hvorvidt det overhovedet var økonomisk muligt at rejse.

Nu hvor flyrejser er blevet til at betale, og Europa ikke ligefrem er det billigste sted at bo og leve, er det snart billigere at rejse rundt i Thailand end på charterferie til Mallorca. Det giver flere muligheden for at komme ud i verden og se noget nyt.

Den økonomiske bortforklaring er altså ikke længere nok, og på det seneste er jeg da også blevet bevidst om, at det i lige så høj grad handler om tryghed. Jeg ved ikke, hvad der venter i Verden, men jeg ved, hvad jeg kan forvente af mit Europa.

Måske er det den samme tryghed, der avler frygt og får danske politikere til at lukke grænser og værne om den danske etnicitet. Jeg håber det ikke. I mit tilfælde handler det ikke om frygten for det fremmede, blot om trygheden ved det kendte. En tryghed jeg gerne deler med andre, der har brug for den.

Når jeg til næste år skal på studietur i forbindelse med min masteruddannelse, bliver det til enten USA eller Malaysia. Uanset hvilken verdensdel det bliver, kommer jeg til at rejse ud af min tryghedszone og møde en verden, jeg ikke kender til. Jeg glæder mig og har planlagt at rejse ud som europæer og vende hjem som verdensborger. Måske slipper jeg endda min europæiske begrænsning fri undervejs.

Til sommer går turen igen til Italien med familien. Denne gang til Sardinien i stedet for Sicilien, som vi tidligere har besøgt. Stadig indenfor tryghedszonen. Ciao!

Posted in Blandet | Tagged , | Leave a comment

Stregkoder som fangarme

I forbindelse med research for en kunde har jeg undersøgt mulighederne for at bruge 2D stregkoder til at drive trafik til websites.

Den første stregkode linker til den danske forside af min blog. Så velkommen til dig der læser dette indlæg, fordi du har skannet min første stregkode.

Du kan generere stregkoder til dig selv hos ScanLife.

Posted in Blandet | Tagged | Leave a comment