Dette essay blev brugt som motiveret ansøgning, da jeg skulle til optagelsessamtale på DTU Business for en plads på deres Executive MBA program - MMT.
I min barndoms sort/hvide univers eksisterede der to forskellige typer legekammerater. Der var dem, som legede med LEGO, og dem der byggede med LEGO. Den første gruppe samlede altid deres konstruktioner efter den medfølgende samlevejledning og måtte – som jeg husker det – ofte have deres mor eller far til at hjælpe med byggeriet. Efterfølgende kørte de rundt med deres biler og sagde lyde, eller de flyttede rundt på figurerne og lod som om, de talte sammen. Jeg havde svært ved at se, hvorfor det var nødvendigt at bruge LEGO til den slags leg, når nu både Mattel og Matchbox (nu også Mattel) havde sørget for legetøj til den slags børn.
Jeg hørte selvfølgelig til den sidste gruppe. Jeg var altid parat til at skille en nybygget konstruktion ad for at bygge en anden. Mine samlevejledninger blev brugt præcis en gang hver, så jeg kunne vise, hvor hurtigt jeg kunne samle mit nye legetøj. Herefter blev det hurtigt skilt ad og vejledningen gemt væk. For mig var det muligheden for at konstruere spændende og helt nye ting, der var det magiske ved LEGO.
(Der var også en mindre fraktion, som legede med Playmobil, men dem talte vi ikke med)
Senere i livet har jeg erkendt, at jeg har brug for mange forskellige legekammerater, hvis mine ideer skal føres ud i livet og blive til sund forretning.
Lige børn leger bedst, men skæve børn har det sjovere.
— ukendt
Jeg har altid opfattet mig selv som en kreativ person. Jeg går sjældent rundt uden blok og pen, for der dukker altid en ide op, når jeg mindst venter det. Mine notesbøger er fyldt med ideer til produkter og virksomheder, tegninger af møbler og natur, digte og små noveller. Der er så mange ting, der venter på at blive skabt, og jeg vil være med til at skabe dem.
Problemet med ideer er, at de ikke er noget værd i sig selv. Det er processen med at beskrive og konstruere slutproduktet, der skaber værdi fra en ide. Jeg håber at få mulighed for at lære mere om de processer, metoder og værktøjer, der sikrer denne værdi.
Af alle de ting jeg har været med til at bygge, er jeg mest stolt af virksomheden Infopaq, som jeg var med til at stifte i 1998. Vi var fire meget forskellige kammerater, der stiftede virksomheden for egne penge og med lånte computere. Vores mål var at blive verdens største medieovervågningsvirksomhed. I dag er Infopaq den største i Europa indenfor sit felt med 500 medarbejdere i seks lande.
Det var en fantastisk oplevelse at se vores drøm blive til virkelighed. Vi udviklede produkter og tjenester hurtigere end vores konkurrenter, og der gik ikke en dag uden, vi fik nye ideer til produkter og markeder, vi ville udforske og udfordre.
"den drøm, der kun forbli'r en drøm, den er en løgn"
— Lars Lilholt
Jeg har altid været drevet af en høj grad af nysgerrighed, og det har gennem livet givet mig lige dele muligheder og problemer. Et af de karaktertræk jeg er gladest for at besidde er, at jeg altid rejser mig op og kæmper videre fremad, når jeg bliver slået omkuld af problemer. Men det er hårdt at blive slået omkuld, og når jeg i fremtiden skal træffe valg, vil jeg gerne være bedre til at analysere situationer, før jeg kaster mig ud i dem. Det er en af de ting, jeg kan forbedre gennem uddannelse.
Min plan for fremtiden er, at jeg vil bidrage til at bygge flere innovative produkter. Inden 2015 planlægger jeg at etablere en virksomhed – et innovation lab – der skal hjælpe virksomheder og privatpersoner med at udvikle deres gode ideer til sund forretning. For at drive virksomheden har jeg brug for dybere viden om innovationsprocesser og forretningsudvikling. Desuden har jeg brug for partnere, der vil investere i virksomheden.
MMT er min adgangsbillet til viden, netværk og til en fremtid, jeg glæder mig til at bygge. At dedikere hver anden weekend i de næste to år til MMT er min investering i fremtiden.
"The best way to predict the future is to invent it."
— Alan Kay
Nikolaj Opstrup
2011.06.29
Du er sej :o]